Spiller nu : BASSBLASTER EP.39 S.2 - CLUBETON

Regler for brug af chat og webcam

Alle brugere skal behandle hinanden med respekt og høflighed.
Stødende, truende eller krænkende sprogbrug er ikke tilladt, hverken i chatten eller på webcam.

Det er forbudt at vise nøgenhed, stoffer eller anden form for misbrug (udover alkohol i små mængder) på webcam.
Nøgenhed betyder, at dine kønsdele er synlige.
Kvinder skal som minimum have BH og underbukser på, og mænd skal som minimum have underbukser på.

Vold, trusler eller opfordring til vold mod dig selv eller andre er strengt forbudt og medfører øjeblikkelig udelukkelse.

Hvis du bryder reglerne, bliver sagen vurderet af vores admin-team.
De beslutter, om du skal have en time-out eller et ban.
En time-out varer typisk fra et par timer til et par dage.
Et ban gives ved grovere overtrædelser og gælder normalt i 2-3 måneder, men kan variere alt efter situationen.

Vi giver stadig skriftlige advarsler i chatten, men disse gives som en kort besked, så det er tydeligt for dig, at du har fået en advarsel.

Du skal altid følge anvisninger fra værter og admins.
Hvis der kun er en vært til stede, følger du værten.
Hvis der både er en vært og en admin, er det adminen, der bestemmer.
Værter har et mikrofon-ikon foran deres navn, og admins har en kongekrone. Det viser, at de er aktive og på arbejde.

Det er ikke tilladt at streame eller vise andres cam uden deres tilladelse.
Du må heller ikke bruge vores cam-system til at promovere dig selv på andre platforme eller vise reklame.
Du må gerne vise andet indhold end dig selv, så længe det ikke tydeligt er reklame.

Det er ikke tilladt at tage screenshots af andres webcam og dele dem andre steder uden deres samtykke.
PartyShaker.dk kan dog selv tage screenshots til brug for markedsføring på sociale medier.
Ved at tænde dit webcam accepterer du dette.

Del aldrig personlige oplysninger som adresser, telefonnumre eller bankoplysninger i chatten.
Det gælder både dine egne og andres oplysninger.

Vores Discord-server følger de samme regler som webchatten.
Hvis du bryder reglerne på Discord, kan det få konsekvenser for din adgang til PartyShaker.dk – og omvendt.

Hvis du oplever problemer, har spørgsmål eller ønsker at klage, kan du altid kontakte en admin eller skrive til supporten på info@partyshaker.dk.

Tak fordi du overholder reglerne og er med til at skabe en god og tryg oplevelse for alle på PartyShaker.dk.