Alright venner ❤️
Jeg har været ret dybt begravet i koden de sidste dage (og nætter 😅), og der er landet en kæmpe opdatering på Partyshaker. Playeren, chatten og hele oplevelsen har fået en seriøs overhaling – og jeg har glædet mig til at dele det med jer.
Webplayeren har fået et mere moderne og “pro” look med bedre spacing, blødere kanter og en mere smooth følelse. Når et nyt nummer starter, laver coveret en lille flip-animation, og titel/kunstner fader pænt ind. Små detaljer – men det giver liv. Lange sangtitler bliver ikke længere skåret af, og popup-playeren på desktop opfører sig langt bedre nu.
I chatten hedder “Seneste kast” nu “Seneste aktivitet”, så I får et bedre overblik over hvad der faktisk sker – blandt andet når XP bliver udbetalt, VIP-handlinger og andre events. Bundbaren og XP/VIP-menuen er også finpudset, så det hele er mere overskueligt og mindre mast sammen.
XP-systemet er stadig i gang, og I optjener selvfølgelig XP som hidtil – men der er også flere nye funktioner og udvidelser på vej til systemet. Det her er kun første skridt, og jeg bygger videre på det løbende.
Og så til det nye: Partyshaker Hype 🚂🔥
Nede i bundbaren kan I nu følge Hype-toget med levels fra 1 til 20. Når I støtter radioen, bygger vi toget sammen. Donationer, køb af XP, køb af VIP eller donation af VIP giver Hypepoint – cirka 1 point pr. krone ved donationer, og endnu flere ved XP/VIP.
Vigtig ændring: XP bliver ikke længere udbetalt med det samme. Hype kører som en samlet runde, og når tiden udløber, får alle der har deltaget i runden deres samlede XP. Jo højere level vi når, jo større belønning. Man skal altså være med mens runden kører for at få XP – det gør det hele mere intenst og fællesskabsdrevet.
Hvis der kører Happy Hour samtidig, får I ekstra procent XP oveni Hype-belønningen – og den vises nu tydeligere i bunden uden forstyrrende popups.
For at aktivere Hype-toget kræver det en donation på minimum 50 DKK. Når det er nået, ruller toget – og så går vi all in 🔥
Der er rykket ret meget under motorhjelmen. Det her er ikke bare små tweaks – det er en solid opgradering af hele oplevelsen.
Som altid: Ser I bugs eller noget der opfører sig mærkeligt, så skriv. Jeg bygger det her for jer – og vi udvikler det sammen 🚂🔥🎧


